Det er først og fremmest praktiske hensyn og ikke dybtfølt kærlighed, der får din psykisk voldelige partner til at blive sammen med dig. Det skriver forfatter og coach Annie Kaszina, som selv har levet 20 år i et psykisk voldeligt parforhold
Hvis du lever sammen med en partner, der behandler dig forfærdeligt, er der sikkert mange mennesker omkring dig, som ikke forstår, hvorfor du bliver i forholdet. Ifølge den britiske coach og forfatter Annie Kaszina kan der være mange gode grunde til, at du vælger at blive sammen med en partner, som måske ikke er god for dig. En grund kan være, at du ikke kan overskue at gå fra ham rent økonomisk, men det også være, at I har børn sammen, hvilket naturligvis kan gøre det svært.
Imidlertid er der ifølge Kaszina også mindre gode grunde til, at du vælger at blive sammen med ham: Det kan være, at du i dit stille sind håber på, at din psykisk voldelige partner inden længe vil få gennemført en personligheds-transplantation og derved forvandle sig tilbage til den mand, han var, dengang du forelskede dig i ham.
Det spørgsmål, som sjældent bliver stillet, hverken af dig selv eller af andre, er: ”Hvorfor bliver han – eller hun - sammen med dig?”