Hvis du vil vide mere om psykisk vold og andre former for partnervold,
finder du rapporter og forskning om emnet her. Sidst i teksten finder du også anbefalinger og handlingsplaner
Denne rapport fra Lev Uden Vold, udgivet i november 2024, undersøger danskernes erfaringer med partnervold og viser, at partnervold er et komplekst fænomen med stor variation i omfang, kontekst og konsekvenser. Undersøgelsen er baseret på en national spørgeskemaundersøgelse med 16.529 respondenter og analyserer partnervold i flere former.
Viden og forestillinger om vold i hjemmet: En spørgeskemaundersøgelse om danskernes viden om psykisk vold og udbredelsen af stereotype forestillinger om partnervold. Lev Uden Vold. September 2024.
Retsstilling for ofre for økonomisk vold: Rapporten konkluderer, at vores retssystem ikke er gearet til at behandle økonomisk vold som led i psykisk vold. Politiet er ikke tilstrækkeligt opmærksom på det i efterforskningen. Ofre opnår ikke økonomisk genoprejsning, og der er risiko for, gerningspersoner ikke bliver dømt og straffet for den økonomiske vold. Rapportener udgivet af den juridiske tænketank Justitia, oktober 2023.
Offerundersøgelserne 2005-2023: Justitsministeriets årlige offerundersøgelser kortlægger befolkningens udsathed for forskellige former for kriminalitet, herunder vold og psykisk vold. Rapporten fra 2023 viser, at 1,4 % af de adspurgte har været udsat for vold inden for det seneste år, svarende til mellem 57.000 og 75.000 personer i alderen 16 til 79 år.
Årsmagasin: Data og indsigter fra Lev Uden Volds rådgivning i 2023: Dette magasin giver et indblik i henvendelser til Lev Uden Volds nationale hotline og juridiske rådgivning i 2023. Det peger på dominerende tendenser, herunder at 8 ud af 10 samtaler med voldsudsatte og pårørende handler om psykisk vold.
Vold gennem livet - En undersøgelse af sammenhænge mellem vold i barndomshjemmet og partnervold i voksenlivet: Denne rapport fra Lev Uden Vold, udgivet i 2023, viser, at voksne, der har været udsat for vold af deres forældre i barndommen, har en højere risiko for at opleve eller udøve partnervold i voksenlivet. Den opsummerer også forhold, der kan forebygge, at vold i barndommen fører til partnervold senere i livet.
Handlingsplan mod partnervold og partnerdrab:
Handlingsplanen indeholder i alt 22 tiltag, der skal bekæmpe
partnervold og forebygge partnerdrab. Digitaliserings- og
ligestillingsministeriet, juni 2023.
Ny rapport viser, hvorfor voldsudsatte ikke søger hjælp: Statens Institut for Folkesundhed har undersøgt årsager til, at kvinder og mænd, der udsættes for psykisk eller fysisk partnervold, ikke søger hjælp fra myndigheder eller organisationer.
Undersøgelse om vold i nære relationer 2023; Denne rapport fra Social- og Boligstyrelsen præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt brugere af kvindekrisecentre, mandekrisecentre og ambulante rådgivningstilbud. Den belyser forekomsten af forskellige voldsformer, hyppighed og varighed af vold samt vold mod ledsagende børn og unge.
En forudsigelig forbrydelse: Kvindedrab i Danmark:
Journalist Line Vaaben og retsmediciner Asser Hedegård Thomsen
kortlægger kvindedrab i Danmark med baggrund i data fra Asser Hedegård
Thomsens ph. d.-afhandling om drab i Danmark og interviews med alle
førende eksperter på området i Danmark og udlandet. Gribende, grundigt
og velresearchet.
Ny
undersøgelse: Politiets vurdering af sager om vold eller overgreb mod
børn og unge har betydning for, om sagen kommer i børnehuset: Ankestyrelsen har undersøgt kommunernes involvering af børnehuse i
sager med viden om eller mistanke om overgreb mod børn. Undersøgelsen
identificerer en række forhold, som kan have betydning for, om
kommunerne involverer børnehuset – også i sager, hvor kriterierne for
involvering umiddelbart er opfyldt. Ankestyrelsen, 2023.
Frivillige i tilbud til voldsudsatte personer: Rapporten
belyser, hvordan frivillige bidrager til tilbud til personer udsat for
vold i nære relationer, og hvilken betydning de frivilliges bidrag har
for indsatsen. Den giver også indsigt i, hvilke muligheder og
udfordringer der kan være forbundet med at have frivillige tilknyttet
tilbud til personer udsat for vold i nære relationer. Udgiver 2022.
Undersøgelse om vold i nære relationer 2022: I rapporten belyses karakteristika ved personer, som modtager en indsats hos kvindekrisecentre, mandekrisecentre og ambulante rådgivningstilbud målrettet vold i nære relationer, og den vold, de har været udsat for. Undersøgelsen viser blandt andet, at næsten alle respondenter har været udsat for psykisk vold. Udgivet af Socialstyrelsen.
Rapport: Går vold i arv? En kvalitativ undersøgelse af betydningen af vold i opvæksten for familielivet som voksen: Om
og hvordan vold kan gå i arv, er kun sparsomt belyst i Danmark.
Formålet med denne rapport er derfor at undersøge, hvilke forhold der
har betydning for, om vold i opvæksten gentager sig i voksenlivet.
Rapporten er udgivet af 'Lev Uden Vold' i juni 2023.
Rapport: Anmeldelsestilbøjelighed i sager om vold og seksualforbrydelser: Rapporten undersøger omfanget af og årsager til, at borgere undlader at anmelde kriminalitet, herunder vold, psykisk vold, voldtægt og øvrige seksuelle krænkelser. August 2022
Får vi øje på det, og får børnene den rette hjælp: En registeranalyse af underretninger og kommunens indsatser for børn under 18 år udsat for vold i hjemmet. Børns Vilkår, 2022
'Kvinder på krisecenter': I denne rapport om kvinder på krisecenter undersøges forekomsten af fysisk, psykisk og seksualiseret vold blandt 150 kvinder på fire danske kvindekrisecentre, samt hvordan volden påvirker deres mentale helbred, og hvordan de udvikler sig undervejs i opholdet. Undersøgelsen beror på Sarah Bøgelund Dokkedahls ph.d.-studie og er udgivet af SDU i samarbejde med Danner og Kvindehjemmet i sommeren 2021.
Psykisk vold mod børn i hjemmet – Et vidensgrundlag:
Rapporten redegør for fænomenet psykisk vold mod børn og beskriver
denne volds omfang, risikofaktorer og konsekvenser. Der beskrives
desuden en række virksomme indsatser til forebyggelse, opsporing og
behandling. Rapporten hviler på et litteraturstudie. VIVE - Det
Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, 2020.
'Psykisk partnervold - en kvantitativ kortlægning' er finansieret af Lev Uden Vold. Forfattere: Mai Heide Ottosen og Stine Vernstrøm Østergaard, 2018.
Screening af indsatser til voldsudsatte: På baggrund af et litteraturstudie og indhentning af viden fra praksisfeltet om ambulante tilbud til voldsudsatte kvinder og mænd, er der fundet otte kerneelementer, der er vigtige for, at ambulante tilbud til voldsudsatte er virkningsfulde. Rambøll Management Consulting, 2020
Analyse af Dialog mod Volds behandlingstilbud: Socialstyrelsen har lavet en analyse om voldsudøvere og deres partnere, som har modtaget behandling hos Dialog mod Vold. Analysen viser, at 84 pct. af voldudøverne er mænd, og 91 pct. af voldudøvernes partnere, er kvinder. Socialstyrelsen 2020.
Derudover er der disse af lidt ældre dato:
- Notat - Kortlægning af definitioner og begreber om psykisk vold - Lev Uden Vold, 2018
-
Kortlægning - Vejledninger og redskaber til opsporing og vurdering af vold i nære relationer - Lev Uden Vold, 2018
-
Kortlægning - Psykiske, fysiske og sociale konsekvenser af psykisk vold i parforhold – Kortlægning af forskning - Lev Uden Vold, 2018
-
Voldsudsatte kvinder bliver alt for længe i det voldelige forhold, Lev Uden Vold 2018
-
Karakteristik af voldsudøvere - Dialog mod Vold
-
Vold i nære relationer - omfang, karakter, udvikling og indsats i Danmark- Socialstyrelsen
-
Alkoholproblemer og partnervold - VIVE 2010
- Den voldsramte kan også være din kollega- LOKK 2012
Anbefalinger og handlingsplaner
Handlingsplan mod partnervold og partnerdrab:
Handlingsplanen indeholder i alt 22 tiltag, der skal bekæmpe partnervold og
forebygge partnerdrab. Digitaliserings- og ligestillingsministeriet, juni 2023.
Find handlingsplanen her >>
Anbefalinger til en kommunal indsats mod vold i nære
relationer: Socialstyrelsen har udarbejdet otte anbefalinger til en
kommunal indsats mod vold i nære relationer. Anbefalingerne omfatter opsporing
og risikovurdering, koordineret samarbejde og relationsopbygning og
anbefalinger til selve indsatsen til den voldsudsatte person.
Find anbefalingerne her >>
EU-foranstaltninger til at sætte en stopper for vold mod
kvinder: EU og dets medlemsstater arbejder sammen om at forebygge og
bekæmpe vold mod kvinder og piger, beskytte ofrene og straffe gerningsmændene.
Find foranstaltningerne her >>
Forældrefremmedgørelse:
Custody, violence against women and violence against children: The present
report of the Special Rapporteur on violence against women and girls, its
causes and consequences, Reem Alsalem, is submitted to the Human Rights Council
pursuant to resolution 50/7. The report addresses the link between custody cases,
violence against women and violence against children, with a focus on the abuse
of the term “parental
alienation” and similar pseudo-concepts.
Læs
rapporten her >>