Min mor har tit været hård mod mig, og nu lever jeg sammen med en partner, der - ligesom min mor – er kritisk og nedladende over for mig. Mit problem er, at min mor og min kæreste kommer rigtig godt ud af det med hinanden og taler dårligt om mig bag min ryg - også til vores lille søn
Jeg har altid været utryg ved min egen mor. Når jeg husker tilbage på min barndom, var hun en tyran og en vaskeægte drama queen. Der var ikke andre, som oplevede hende for fuld udblæsning, end min far, min søster og jeg. Udadtil var alt idyl, men vi gik alle sammen som på nåle for at undgå at vække hendes vrede. Vi sørgede blandt andet for, at alt var renskurret, og at håndklæderne var skiftet, når hun kom hjem fra job.
I dag lever jeg desværre sammen med en mand, som på mange måder minder om min mor: Han er charmerende og afholdt af mange. Men hjemme hos os er han humørsyg, og mens min mor i min barndom truede med at forlade min far, truer min kæreste igen og igen med at forlade mig, fordi jeg heller ikke lever op til hans forventninger.
Læs artiklen på Powerkvinderne.dk >>