5 grunde til, at det ikke er dig, der er psykopat

I et psykisk voldeligt forhold kan du blive udsat for lidt af hvert. Blandt andet kan du få at vide, at du er psykisk syg og har brug for en psykiater. Måske bliver du ligefrem beskyldt for at være ’psykopat’

Da du forelskede dig i din partner, var du sikker på, at du havde mødt manden – eller kvinden – i dit liv. Det var en dans på roser, og derfor kan det være forvirrende at forsøge at forstå, hvad der egentlig gik galt.

Den mand – eller kvinde – du forelskede dig i, har forandret sig til ukendelighed, og kun glimtvis oplever du den lykke, I havde sammen. Det meste af tiden er du under beskydning. Du får skylden for alt mellem himmel og jord. Måske får du ligefrem at vide, at der er noget helt galt med dig – og at du er ’psykopat’.

Du kan ånde lettet op
Hvis din partner beskylder dig for at være psykopat, vil du måske begynde at tvivle på dig selv og stille dig selv spørgsmålene: ”Taler min partner sandt? Er jeg virkelig psykopat”. Hvis sådanne spørgsmål rumsterer i dit hoved, kan du imidlertid ånde lettet op. En psykopat vil nemlig aldrig gå igennem den form for selvransagelse. Det skriver det norske site Psykopaten.info. En vaskeægte psykopat oplever sig selv som fejlfri og evner ikke at reflektere over sig selv og sine handlinger.

Hvis tankerne alligevel kører i ring i dit hoved, er der ifølge det norske site fem grunde til, at det ikke er dig, der er psykopat.

Læs artiklen på Powerkvinderne.dk