Masken krakelerer, når narcissisten bliver ældre

Tidens gang påvirker os alle, men for narcissisten kan tidens tand føles ubarmhjertig. Den facade, der har skjult narcissistens sårbarhed, begynder at krakelere, og det kan have store konsekvenser for dig, der er tæt på

Narcissistisk adfærd er præget af grandiositet, manipulation og mangel på empati. Personen opbygger en facade for at udstråle overlegenhed og søger konstant beundring og validering fra omgivelserne. Denne facade fungerer som et værn mod frygten for at blive afsløret som utilstrækkelig. Men alderdommen udfordrer denne maske.

Det fortæller psykologen Brene Brown i en video på Youtube med titlen When Narcissists Get Older They Do This.

Brown forsker i menneskers sårbarhed og beskriver narcissisme som en forsvarsmekanisme, der maskerer en dyb følelse af utilstrækkelighed og skam. Når udseendet falmer med alderen, og status forringes, bliver det sværere at opretholde illusionen om kontrol. Det kan føre til en intensiveret søgen efter opmærksomhed og en stærkere afhængighed af de nærmeste. Som pårørende kan du derfor opleve, at et narcissistisk menneskes forsøg på at fastholde sin facade bliver mere påtrængende og til tider opslidende.

Læs artiklen på Powerkvinderne.dk