For almindelige mennesker er det så ufatteligt svært at forstå, hvordan mennesker med narcissistiske og psykopatiske træk kan være så humørsyge og følelseskolde til skade for de mennesker, som de burde elske og beskytte – selv deres egne børn
Det kun er psykiatere, der kan stille en egentlig diagnose. Alligevel er mange af os støt på et menneske, som har vekslet mellem af være charmerende og skræmmende, hvilket har fået os til at overveje, om han eller hun mon er psykopat eller narcissist. Måske er du blevet forvirret, fordi det er svært at forstå, hvordan et menneske nærmest kan skifte personlighed. Det gælder specielt, hvis det er din partner, som burde være din nærmeste støtte.
Maja Saxkjærs interesse for mennesker med afvigende adfærd opstod, da hun for mange år siden arbejdede med gruppeforløb for narkomaner og pårørende. Det var i disse forløb, at hun som terapeut for alvor stiftede bekendtskab med, hvordan et menneske med ganske særlige karaktertræk kan gøre sin entre og ene mand – eller kvinde - ødelægge dynamikken i en ellers velfungerende gruppe:
”Jeg var vant til manipulation og til at forholde mig til de antisociale mønstre, som mange misbrugere benytter sig af. Langt de fleste af os er sociale væsener, som gerne vil være en positiv del af en gruppe, og det antisociale er det stik modsatte”, lyder det fra Maja Saxkjær, som er uddannet psykoterapeut.
”Det er som om, vi som sociale væsener langt hen ad vejen spiller den samme melodi i et orkester, og derfor bliver vi direkte forvirrede, når der træder et menneske ind ad døren, som spiller en helt anden melodi. Det er ganske enkelt svært for os at forstå og begribe.”
Læs artiklen på Powerkvinderne.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar