Hver 5. kvinde i EU har været udsat for økonomisk vold

Ny omfattende EU-undersøgelse viser, at økonomisk kontrol og afhængighed spiller en langt større rolle i partnervold end hidtil dokumenteret. Resultaterne peger på behov for helhedsorienterede løsninger, der styrker kvinders økonomiske handlefrihed og forebygger vold på tværs af systemer

31. marts 2026 

En ny omfattende EU-undersøgelse dokumenterer, at økonomisk partnervold er et betydeligt og ofte overset problem i Europa. Ifølge rapporten EU gender-based violence survey – Evidence for policy and practice har 20,3 procent af kvinder oplevet økonomisk vold fra en partner, når der anvendes et udvidet målesæt, som bedre indfanger forskellige former for økonomisk kontrol.

Økonomisk vold kan blandt andet bestå i, at partneren forhindrer kvinden i at arbejde, kontrollerer hendes adgang til penge eller begrænser hendes mulighed for at træffe selvstændige økonomiske beslutninger. Rapporten viser samtidig, at økonomisk afhængighed øger risikoen for både psykisk og fysisk vold.

Økonomisk vold optræder sjældent alene. 29,9 procent af kvinder har oplevet psykisk vold fra en partner, herunder ydmygelse, intimidering eller kontrollerende adfærd. Vold i nære relationer består ofte af mønstre af kontrol, som udvikler sig over tid.

Læs indlægget af Anne-Mette Barfod på Powerkvinderne >>