Når forældre ødelægger deres børn i kærlighedens navn

Bag lukkede døre bruger narcissistiske forældre deres børn som redskaber til at dække egne behov. Psykisk vold og manipulation bliver maskeret som omsorg, og alt for få griber ind. Det efterlader børnene med dybe ar – og alt for lidt hjælp

Af Mille Dalsgaard, Barndomskriger

Forestil dig at vokse op i et hjem, hvor du kun bliver set, hvis du opfører dig rigtigt. Hvor kærlighed gives med betingelser, og du lærer at tilsidesætte dig selv for at undgå kritik, kulde eller vrede. Hvor du konstant aflæser rummet, mærker stemninger og tilpasser dig – for at sikre dig bare en smule varme.

Sådan lever mange børn, der vokser op med narcissistiske forældre, og derfor er det på tide, at vi siger det højt: Der findes forældre, som ikke elsker deres børn på en sund måde. For hvem barnet ikke er et menneske med egne behov og grænser, men blot en forlængelse af forælderen selv. Et redskab til at opnå beundring, magt, hævn eller kontrol. Her handler det ikke om opdragelse. Det handler om manipulation og psykisk vold.

Når barnet mister sig selv 
Et barn i et narcissistisk hjem lærer hurtigt, at det ikke må mærke sig selv. At egne følelser og behov er i vejen. Nogle børn får rollen som det gyldne barn – den perfekte, den sjove, den dygtige, som forælderen kan vise frem. Andre bliver gjort til syndebuk – den forkerte, den besværlige, den, der aldrig er god nok.

Men uanset hvilken rolle barnet får, er dynamikken den samme: Barnet skal opfylde den voksnes behov. Ikke sine egne.

Som barn i en narcissistisk familie lærer man at gå på æggeskaller. Man lærer at aflæse rummet som en radar. Og man lærer, at kærlighed er noget, man skal knokle for at gøre sig fortjent til – ved at give afkald på sig selv.

Det er psykisk vold. Og det sker hver dag i tusindvis af danske hjem – uden at nogen griber ind.

Læs indlægget i sin fulde længde på Powerkvinderne.dk

Bekæmpelse af partnervold og narcissisme er en vigtig del af kampen for ligestilling

Vi skal erkende, at bekæmpelsen af partnervold og narcissisme er en vigtig del af kampen for ligestilling, og det kræver, at vi alle står sammen om at bryde tavsheden og sprede viden om problemet, skriver social- og sundhedshjælper Phoebe Toft

Mit navn er Phoebe Toft. Jeg er uddannet som social og sundhedshjælper. Jeg er vokset op i en familie med narcissistiske træk, og min barndom var præget af psykisk vold, der har ført mig til at leve i et voldeligt forhold i ti år.

Efterfølgende har jeg brugt ekstremt meget tid på fagligt at undersøge områderne partnervold og narcissisme, og denne viden har jeg kombineret med mine egne virkelige erfaringer med emnet. Mit formål er at opfordre til mere fokus på vold i parforhold og narcissisme, da det har været en lang kamp for mig at bryde fri fra den psykiske vold og manipulation, som påvirker mange kvinder, mænd og børn i vores samfund.

Læs indlægget på Powerkvinderne.dk

Se om bag masken på mennesker, der ikke er gode for dig

Ondskab kan være subtil. Den kan klæde sig ud som charme, som hjælpsomhed eller som sårbarhed, lyder det fra den verdenskendte forsker og forfatter Brené Brown. Men bag masken mangler én afgørende ting: Empati

Den amerikanske forsker Brené Brown har i årevis beskæftiget sig med mod, sårbarhed og ægte kontakt mellem mennesker. Hun forsker i, hvad det vil sige at leve helhjertet og autentisk, og hvordan vi skaber sunde relationer.

I en video på Youtube med titlen “6 red flags that reveal the person next to you is evil” deler hun sine indsigter i, hvad der kendetegner mennesker, som i deres mønstre og handlinger bevæger sig ud over mangel på varme hårdhed – og over i noget mere alvorligt.

Ordet “ond” er voldsomt. Det lyder dramatisk, sort-hvidt og definitivt. Men Brown minder os om, at ondskab ikke nødvendigvis handler om en enkelt, dramatisk handling. Ondskab kan også handle om mønstre og en adfærd som gentager sig - en adfærd, som konsekvent negligerer andres følelser. Og den handler om et fundamentalt fravær af empati.

Læs artiklen på Powerkvinderne.dk

Fodlænken: Et skridt mod frihed for tusindvis af voldramte

Folketinget har i dag vedtaget en ny lov, der markerer et historisk gennembrud i kampen mod partnervold og stalking. Med indførelsen af den omvendte fodlænke flyttes ansvaret for at sikre fysisk afstand væk fra den voldsudsatte og over på voldsudøveren 

Det er en dag, som mange har ventet på. Den 3. april 2025 blev dagen, hvor Folketinget endelig vedtog loven om den omvendte fodlænke – et redskab, der skal beskytte voldsudsatte kvinder ved at overvåge og begrænse gerningsmandens bevægelse. Det skriver Danner.

Den omvendte fodlænke er et markant skifte i logikken: I stedet for at den voldsudsatte kvinde må forlade sit hjem, flytte på krisecenter eller leve med konstant frygt, er det nu gerningsmanden, der får sin frihed begrænset. Hvis han nærmer sig kvindens bolig eller opholdssteder, vil politiet straks blive alarmeret.

Danners direktør Mette Marie Yde kalder det en historisk dag. Hun har i årevis kæmpet for netop denne ordning, som allerede har vist gode resultater i Norge gennem over ti år:

“Han får fodlænke, hun får frihed.”

Læs artiklen på Powerkvinderne.dk

 

Den narcissistiske ekspartners hævn kan i værste fald få dødelig udgang

Det kræver superkræfter at bryde ud af et psykisk voldeligt parforhold. Selv om du rent fysisk er kommet væk, risikerer du at blive mødt med den narcissistiske ekspartners hævn – uanset om det er bagvaskelse, retssager, økonomisk vold, forældrefremmedgørelse, stalking, trusler på livet - eller i værste fald drab

”FANDEN TAGE DIG” er titlen på en bog, som er skrevet af digteren og forfatteren Niels Frank, tidligere rektor på Forfatterskolen. Her fortæller han om sin søster, der er udsat for psykisk vold. Sammen med familien hjælper han hende med at bryde fri af et 30-årigt ægteskab, hvor hun har været udsat for nedgøringer, ydmygelser og utryghed.

Det lykkes søsteren at komme væk og leve skjult. Hun får plads på et krisecenter og er efterfølgende så heldig at få et hyggeligt rækkehus. Niels Frank fortæller, hvordan søsteren blomstrer op, men det fremgår også af beskrivelsen, hvor skræmmende det er både for søsteren og resten af familien, at ingen ved, hvad hendes eksmand kan finde på. Om han vil hævne sig.

Han hævner sig ved at skyde sin ekskone på klodshold, så hun falder om og er død på stedet foran flere vidner, herunder parrets to voksne sønner. Det er et mareridt og samtidig særdeles traumatiserende, da familien efterfølgende skal vidne i den retssag, som resulterer i, at eksmanden bliver idømt 14 års fængsel. I retten manipulerer han med virkeligheden, fortæller historier, som der ikke er hold i og fremstiller sig selv som offeret – manden, der er blevet svigtet af sin ekskone og af resten af familien, som har rottet sig sammen mod ham.

Læs artiklen på Powerkvinderne.dk

 

Ny kampagne: Vi skal kende tegnene på psykisk vold

Psykisk vold er den mest udbredte form for partnervold. Som pårørende, ven eller kollega kan man spille en vigtig rolle i vejen ud af et psykisk voldeligt forhold. Derfor sætter Miljø- og Ligestillingsministeriet nu fokus på, hvordan man kan genkende de ofte skjulte tegn på psykisk vold og reagere på dem

112.000 kvinder og 76.000 mænd har inden for et år oplevet psykisk vold fra en partner eller eks-partner. Psykisk vold foregår ofte i det skjulte, og det kan derfor være svært for fx pårørende, venner eller kollegaer at genkende volden og spørge ind.

En undersøgelse fra VIVE viser, at danskerne er mindre tilbøjelige til at gribe ind og hjælpe, når de er vidne til psykisk partnervold, end når de er vidne til fysisk partnervold. 

Miljø- og Ligestillingsministeriet lancerer nu kampagnen ”Ser du, når kærlighed er voldelig?”, som sætter fokus på vigtigheden af, at pårørende, venner eller kollegaer kan genkende og opdage psykisk vold. Målet er, at pårørende bliver bevidste om og opmærksomme på tegn og signaler på psykisk vold og bliver bedre i stand til at afkode psykisk vold.

Læs artiklen på Powerkvinderne.dk

Økonomisk partnervold: Når penge bliver et våben

Kriminalpsykolog Charlotte Kappel advarer om en skjult form for partnervold, der især rammer kvinder i middel- og overklassen. Økonomisk vold handler ikke om penge, men om magt, kontrol, manipulation - og frygten for at miste alt

”Indenfor forskningsverdenen er der mange definitioner på økonomisk vold, men umiddelbart handler det om, at man holder nogen i et jerngreb. Det er som en trussel og en sort sky, der hænger over hovedet på den voldsudsatte. Du kan ingenting, og du har ikke nogen frihed til at gøre det, du gerne vil.”

Sådan lyder det fra kriminalpsykolog, forsker og profileringsekspert, Charlotte Kappel. Hun har specialiseret sig i psykopati og brandstiftelse og i at kortlægge personlighedstræk hos kriminelle.

”Vi forbinder ofte økonomisk vold med noget meget voldsomt – det er det billede, vi får fra film og medier. Derfor tænker mange voldsudsatte, at det er vi nok ikke udsat for. Det samme gælder stalking. Det bliver ofte afvist som: 'Han er jo bare lidt for glad for hende.'”, påpeger kriminalpsykologen.

”Vi har en tendens til at tænke, at det vi selv – eller andre – oplever, nok ikke er så alvorligt. Det er en diffus størrelse. Jeg er dog ret sikker på, at økonomisk vold sker langt oftere, end vi tror, og at mørketallet er enormt.”

Læs artiklen på Powerkvinderne.dk