FAMILIETRAUMER: Det begyndte ikke med dig

Et traume kan gå i arv gennem flere generationer, og derfor kan du opleve symptomer på blandt andet frygt, angst og tvangstanker, også selvom du ikke selv har været udsat for den traumatiske oplevelse, der forårsager dine symptomer

Hvis din bedstemor har mistet et barn, eller din oldefar er faldet i krigen, kan disse traumatiske begivenheder påvirke familien følelsesmæssigt gennem flere generationer. Forskning peger på, at traumer kan nedarves gennem generationer, så vores egne børn og børnebørn i praksis kan blive påvirket af de traumatiske oplevelser, vi selv har haft i vores liv.

Ifølge psykolog Vitha Weitemeyer er der tale om en form for følelsesmæssig arv:

”Den neurovidenskabelige vinkel er, at traumer har en påvirkning på generne, og det er også min erfaring som psykolog, hvor jeg i mange år har arbejdet med såkaldte familieopstillinger. Under disse familieopstillinger har vi fokus på, hvordan traumer og familiemønstre kan forplante sig i familien og gå i arv mellem generationer.”

Læs artiklen på Powerkvinderne.dk

En klog kvinde bryder stille og roligt med disse fem typer mennesker

Den amerikanske forsker og sociolog Brene Brown har i årtier arbejdet med mod, sårbarhed og grænsesætning. Hun har identificeret fem typer mennesker, der kan underminere din trivsel. Find ud af, hvordan du genkender dem – og hvorfor du gør klogt i at trække dig fra relationer, der dræner dig

Du har mærket det før: Den anstrengte stemning. Hvordan du mister din energi. Den lille, indre stemme, som hvisker i dit øre, at du mister dig selv, hver gang du er sammen med en bestemt person.

Brene Brown forsker i mod, sårbarhed og integritet. I en video på Youtube med titlen A Wise Woman Silently Cuts Ties With 5 Types of People beskriver hun fem typer af mennesker, som det koster for meget at have tæt på. Hvis du har nogle af disse typer tæt på dig, opfordrer hun dig til at vælge anderledes – ikke med drama, men med ro. Ikke med vrede, men med visdom.

Der er ifølge Brown en ro i at vide, at du ikke længere skal please dem, der dræner dig.

 Læs artiklen på Powerkvinderne.dk

 

Masken krakelerer, når narcissisten bliver ældre

Tidens gang påvirker os alle, men for narcissisten kan tidens tand føles ubarmhjertig. Den facade, der har skjult narcissistens sårbarhed, begynder at krakelere, og det kan have store konsekvenser for dig, der er tæt på

Narcissistisk adfærd er præget af grandiositet, manipulation og mangel på empati. Personen opbygger en facade for at udstråle overlegenhed og søger konstant beundring og validering fra omgivelserne. Denne facade fungerer som et værn mod frygten for at blive afsløret som utilstrækkelig. Men alderdommen udfordrer denne maske.

Det fortæller psykologen Brene Brown i en video på Youtube med titlen When Narcissists Get Older They Do This.

Brown forsker i menneskers sårbarhed og beskriver narcissisme som en forsvarsmekanisme, der maskerer en dyb følelse af utilstrækkelighed og skam. Når udseendet falmer med alderen, og status forringes, bliver det sværere at opretholde illusionen om kontrol. Det kan føre til en intensiveret søgen efter opmærksomhed og en stærkere afhængighed af de nærmeste. Som pårørende kan du derfor opleve, at et narcissistisk menneskes forsøg på at fastholde sin facade bliver mere påtrængende og til tider opslidende.

Læs artiklen på Powerkvinderne.dk

Psykolog: Et godt selvværd beskytter dig mod psykisk vold

Hvis du er udsat for psykisk vold, kan du føle, at du bliver nedbrudt indefra og mister troen på dig selv og dit eget værd. Derfor har du brug for at styrke dig selv, fokusere på dine kvaliteter og drage omsorg for dig selv, lyder det fra psykolog Anne-Cathrine Blegvad

Selvværd er grundkernen i os selv. Der er den måde, vi tænker om os selv og vores eget værd på. Når vores selvværd er sundt, er vi i stand til at elske os selv på godt og ondt, og vi har samtidig styrken til at leve det liv, vi ønsker at leve. Det betyder, at vi træffer gode beslutninger på egne veje både i forhold til den karriere, vi ønsker os og den partner og de venner, vi gerne vil have i vores liv.  

Mange forveksler ifølge psykolog Anne-Cathrine Blegvad selvværd med selvtillid, men selvtillid er noget ganske andet:

”Når vi har selvtillid, har vi tillid til, at vi er i stand til at præstere det, vi skal. Vi ved med os selv, at vi er dygtige til vores job eller til at fremstille hjemmelavede tapas, så englene synger. Men høj selvtillid er ikke det samme som, at vi føler os gode nok inderst inde.”

Læs artiklen på Powerkvinderne.dk

 

 

Forfatter: Magt, narcissisme og konsekvenser i stor skala

Når mennesker med mangel på empati, stort behov for bekræftelse og en tilbøjelighed til manipulation får magt, kan konsekvenserne blive omfattende. De adfærdsmønstre, vi kender fra hverdagens relationer, bliver i stor skala langt mere synlige – og langt mere ødelæggende

I hverdagen kan det være svært at få øje på mennesker, der udnytter andre for at fremhæve sig selv. De kan virke helt almindelige, og deres adfærd kan gemme sig bag sociale spilleregler, pænhed og facade. Men når de samme mønstre udfolder sig på verdensscenen, bliver konsekvenserne synlige for alle.

Når magten vokser, vokser skadevirkningerne også - således, som det lige nu udspiller sig på den verdenspolitiske scene.

Magt giver mennesker mulighed for at sætte deres præg på omgivelserne. Hvis magten forvaltes med empati og ansvar, kan den føre til udvikling, samhørighed og fremskridt. Men hvis den forvaltes med fokus på egne behov, kontrol og bekræftelse, kan resultatet blive splittelse, uro og menneskelige omkostninger, der strækker sig langt ud over den nære kreds.

De adfærdstræk, vi ser i privatlivet – som behov for dominans, manipulation og følelser af berettigelse – kan i de rigtige - eller forkerte - sammenhænge få globale konsekvenser.

Læs artiklen på Powerkvinderne.dk

 

Sådan kan rollen som familiens sorte får påvirke dig

Når du vokser op med ry for at være den problematiske i familien - uanset om det er på grund af opførsel eller bare fordi du er anderledes end flokken - kan det ifølge terapeuter forfølge dig resten af livet

Et sort får er et medlem af en familie, som afviger fra familiens forventninger. Sorte får kan være anderledes i deres adfærd, trossystemer, holdninger, livsvalg, identitet eller udseende.

Fælles for sorte får er, at de ofte bliver kritiseret, ugyldiggjort, isoleret, gjort til syndebukke eller føler sig mindreværdige på grund af disse forskelle, siger psykologen Ramani Durvasula til det britiske medie Huffington Post.

Dette omdømme kan dyrkes af familiemedlemmer: en forælder, der kun taler negativt om et bestemt barn, eller søskende, der udelukker et bestemt barn fra flokken. Men det kan også være en slags selvvalgt identitet - eller endda et æresmærke, i hvert fald senere i livet.

"At være et sort får kan repræsentere en form for rebelsk individualisering," siger Durvasula. "Men børn har brug for at høre til, og hvis de føler sig som et sort får, vil det sandsynligvis være en foruroligende og ubehagelig tilstand for et barn. Det er ikke før senere i livet, at de måske omfavner det."

Læs artiklen på Powerkvinderne.dk

 

Giftige mødre findes ikke kun i eventyret om Snehvide

I eventyret om Snehvide ønsker den onde stedmor at være den skønneste i landet, og derfor giver hun Snehvide et forgiftet æble. Den grad af ondskab skal vi lede længe efter, men samtidig er det en myte, at alle mødre elsker deres døtre. Den myte gør Tanja Fievé Eskesen op med i bogen ’Min mors datter’

Der findes mødre, som bevidst eller ubevidst forgifter deres døtres liv og tærer på deres livskraft. Disse mødre tilføjer døtrene så dybe sår, at det for mange kan det være en livslang kamp at komme fri af moderens skygge.

Det er budskabet i bogen ’Min mors datter’, der er skrevet af fysioterapeut og alternativ behandler Tanja Fievé Eskesen. Bogen, som udkom i 2020, er et opgør med myten om, at alle mødre er kærlige og omsorgsfulde overfor deres døtre.

Formålet med bogen er ikke at hænge mødre ud, for giftige mødre har det som regel svært med deres eget selvværd, fordi de selv har sår fra deres barndom. I stedet for at bebrejde moderen handler bogen om at styrke de døtre, der er vokset op med en giftig mor - som tilfældet er i eventyret om Snehvide, hvor den onde dronning ønsker at dræbe og fortære den unge piges hjerte og lever.  

Døtre, der vokser op med det forfatteren kalder et 'mor-rovdyr', kan føle sig lige så alene i verden som Snehvide, når de ser, hvordan andre mødre er kærlige overfor deres piger. Døtrene kan derfor ifølge forfatteren hurtigt komme til at tro, at der er noget galt med dem selv, siden deres mor ikke elsker dem. Både for døtrene selv og omgivelserne er det ifølge forfatteren svært at tro, at en mor kan være ond:

”Vi benægter den onde mors eksistens. Tabuet ligger hos datteren, som ikke føler sig elsket. Det giver en dyb følelse af skam og forkerthed hos datteren.”

Måske har du som Snehvide været udsat for forgiftede æbler fra din mor, som har givet dig tvivl på din egen eksistens og kraft. Men at have en destruktiv og giftig mor giver dig ifølge Tanja Fievé Eskesen også muligheden for at drage dybt ind i mørket, forbinde dig med din kraft og blive fri. På den måde kan du skabe en happy ending til glæde for dig selv og fremtidige generationer, så det mor-sår, du har fået fra din mor, og som hun har fået fra sin mor, ikke går videre i arv til dine døtre.

Læs artiklen på Powerkvinderne.dk