Bag lukkede døre bruger narcissistiske forældre deres børn som redskaber til at dække egne behov. Psykisk vold og manipulation bliver maskeret som omsorg, og alt for få griber ind. Det efterlader børnene med dybe ar – og alt for lidt hjælp
Af Mille Dalsgaard, Barndomskriger
Forestil dig at vokse op i et hjem, hvor du kun bliver set, hvis du opfører dig rigtigt. Hvor kærlighed gives med betingelser, og du lærer at tilsidesætte dig selv for at undgå kritik, kulde eller vrede. Hvor du konstant aflæser rummet, mærker stemninger og tilpasser dig – for at sikre dig bare en smule varme.
Sådan lever mange børn, der vokser op med narcissistiske forældre, og derfor er det på tide, at vi siger det højt: Der findes forældre, som ikke elsker deres børn på en sund måde. For hvem barnet ikke er et menneske med egne behov og grænser, men blot en forlængelse af forælderen selv. Et redskab til at opnå beundring, magt, hævn eller kontrol. Her handler det ikke om opdragelse. Det handler om manipulation og psykisk vold.
Når barnet mister sig selv
Et barn i et narcissistisk hjem lærer hurtigt, at det ikke må mærke sig selv.
At egne følelser og behov er i vejen. Nogle børn får rollen som det gyldne barn
– den perfekte, den sjove, den dygtige, som forælderen kan vise frem. Andre
bliver gjort til syndebuk – den forkerte, den besværlige, den, der aldrig er
god nok.
Men uanset hvilken rolle barnet får, er dynamikken den samme: Barnet skal opfylde den voksnes behov. Ikke sine egne.
Som barn i en narcissistisk familie lærer man at gå på æggeskaller. Man lærer at aflæse rummet som en radar. Og man lærer, at kærlighed er noget, man skal knokle for at gøre sig fortjent til – ved at give afkald på sig selv.
Det er psykisk vold. Og det sker hver dag i tusindvis af danske hjem – uden at nogen griber ind.
Læs indlægget i sin fulde længde på Powerkvinderne.dk