Udsat for økonomisk vold: Volden stopper ikke efter bruddet

Økonomisk partnervold stopper ikke nødvendigvis, når forholdet slutter. For mange fortsætter konsekvenserne i årevis gennem gæld, inkasso, kreditvurderinger, fogedret og økonomiske begrænsninger. Det gør det svært for voldsudsatte at komme videre

Af Maisen Marker

Økonomisk vold stopper ikke ved bruddet!!!

Jeg forlod forholdet i 2018. Gælden blev stiftet tilbage i 2015. Det økonomiske misbrug begyndte allerede omkring 2013 og fortsatte frem til bruddet. I dag skriver vi 2026. Det betyder, at de økonomiske spor efter volden nu har levet længere end selve forholdet gjorde.

Og det er netop dét, vi taler alt for lidt om, når vi taler om økonomisk vold.

For økonomisk vold handler ikke kun om det, der sker, mens man stadig er i relationen. Det handler ikke kun om en partner, der kontrollerer kontoen, kræver adgang til penge, presser én til at optage lån, bruger ens økonomi, får én til at betale udgifter, man aldrig burde have stået alene med, eller får ens penge til at forsvinde ind i den andens private forbrug, firma, planer eller kaos.

Det handler også om årene bagefter. Om inkassobrevene. Om opkaldene fra ukendte numre. Om fogedretten. Om bankerne. Om afslagene. Om kreditvurderingerne. Om ikke engang at kunne oprette et almindeligt abonnement på briller eller kontaktlinser, fordi fortidens vold stadig står registreret som ens egen økonomiske uansvarlighed.

Læs indlægget af Maisen Marker på Powerkvinderne >> 

#økonomiskvold #psykiskvold #pengevold 

Ny forskning: Ord som “kælling” afslører vores kønsnormer

Ny forskning viser, at ord som “kælling”, “luder”, “so” og “smatso” langt oftere rammer kvinder end mænd — mens mænd typisk latterliggøres, hvis de virker svage, følsomme eller “umandige”.

Vi taler ofte om psykisk vold som noget, der foregår mellem to mennesker bag lukkede døre. Men psykisk vold opstår ikke i et tomrum. Vores kultur, sprog, narrativer og forestillinger om køn påvirker også den måde, mennesker bliver mødt, reguleret og nedgjort på. 

Når kvinder kaldes “kællinger”, fordi de fylder eller siger fra, eller mænd hånes for at vise sårbarhed, handler det ikke kun om ord. Det handler også om sociale mønstre, magt og forventninger til, hvordan kvinder og mænd “bør” være.

Ny forskning fra Dansk Sprognævn viser, hvordan kønnede skældsord fungerer som sociale sanktioner — og måske fortæller sproget mere om vores kultur, end vi bryder os om at indrømme.

Læs artiklen På Powerkvinderne.dk

#psykiskvold #økonomiskvold #mønstre #narrativer #sprog #kønsnormer #manipulation

 

Hver 5. kvinde i EU har været udsat for økonomisk vold

Ny omfattende EU-undersøgelse viser, at økonomisk kontrol og afhængighed spiller en langt større rolle i partnervold end hidtil dokumenteret. Resultaterne peger på behov for helhedsorienterede løsninger, der styrker kvinders økonomiske handlefrihed og forebygger vold på tværs af systemer

31. marts 2026 

En ny omfattende EU-undersøgelse dokumenterer, at økonomisk partnervold er et betydeligt og ofte overset problem i Europa. Ifølge rapporten EU gender-based violence survey – Evidence for policy and practice har 20,3 procent af kvinder oplevet økonomisk vold fra en partner, når der anvendes et udvidet målesæt, som bedre indfanger forskellige former for økonomisk kontrol.

Økonomisk vold kan blandt andet bestå i, at partneren forhindrer kvinden i at arbejde, kontrollerer hendes adgang til penge eller begrænser hendes mulighed for at træffe selvstændige økonomiske beslutninger. Rapporten viser samtidig, at økonomisk afhængighed øger risikoen for både psykisk og fysisk vold.

Økonomisk vold optræder sjældent alene. 29,9 procent af kvinder har oplevet psykisk vold fra en partner, herunder ydmygelse, intimidering eller kontrollerende adfærd. Vold i nære relationer består ofte af mønstre af kontrol, som udvikler sig over tid.

Læs indlægget af Anne-Mette Barfod på Powerkvinderne >> 

 

 

 

Psykisk vold – den skjulte sundhedskrise, vi stadig overser

Partnervold ødelægger liv. Ikke kun gennem slag og spark, men gennem alt det, vi ikke ser. Den psykiske vold nedbryder krop og sind og efterlader usynlige ar, der kan vare hele livet. Det skriver Vibeke Westh (S), sygeplejerske, regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden og folketingskandidat, opstillet i Københavns Omegns Storkreds

 

Ti år efter EU’s første store undersøgelse om vold mod kvinder ligger Danmark stadig i top fem. Næsten hver anden kvinde – 47,5 procent – har oplevet vold eller seksuelle overgreb, og hver fjerde har været udsat for partnervold. Alligevel tror vi i Danmark, at vi ikke har et problem. Det kalder

Vi ser os selv som et ligestillet samfund. Men virkeligheden er, at volden trives i stilhed – og at især den psykiske vold bliver overset. Som forfatter, og økonom beskriver Anne-Mette Barfod, hvordan den psykiske vold også kan have en økonomisk dimension i bogen ’Økonomisk vold – når penge bliver et psykologisk magtmiddel’. Med bogen giver hun en vigtig stemme til de kvinder – og mænd - der ofte står alene med de usynlige følger. Bogen bidrager med ny forståelse og viden om, hvordan psykisk og økonomisk vold nedbryder både krop, sind og identitet – og hvorfor det er så afgørende, at vi som samfund tør se og handle på problemet.

Læs indlægget på Powerkvinderne.dk 

 

Alt for mange voldsudsatte bliver ikke troet, når de fortæller om volden

Psykisk og økonomisk vold handler ikke kun om det, der sker mellem dig og din partner. Den udfolder sig i et samspil med omgivelserne, som hver især kan få betydning for, hvordan din situation bliver forstået og håndteret af familie og venner - og myndighederne, 

 

Læs artiklen på Powerkvinderne.dk  

 

 

 

 

 

Politiet ringer til voldsmænd for at forhindre ny vold og partnerdrab

Et særligt team fra Københavns Vestegns Politi opsøger mænd, der udøver vold og stalking, og tilbyder dem behandling. Ved at spørge til mændenes trivsel og handle tidligt forsøger politiet at stoppe volden, før den eskalerer til alvorlige overgreb eller partnerdrab

Københavns Vestegns Politi har et særligt team, som arbejder opsøgende med mænd, der udøver vold og stalking mod deres partner eller ekspartner. Formålet er at forebygge gentagelser af vold og i sidste ende partnerdrab ved at tilbyde behandling, før adfærden eskalerer. Det skriver Politiken.

Politiassistent Michael Munch og opsøgende medarbejder Jakob Barfred gennemgår hver uge hundredvis af sager om vold i nære relationer og udvælger de mest bekymrende. De kontakter mændene direkte og gør tydeligt, at de ikke ringer som efterforskere, men for at tale om mændenes trivsel. Som Michael Munch siger: “Vi spørger typisk: Hvad sker der i dit liv?”

Tilgangen har vist sig overraskende effektiv
Mange mænd reagerer med åbenhed, og nogle bryder sammen følelsesmæssigt, fordi ingen tidligere har spurgt til deres tilstand. Ifølge Munch har de endnu ikke oplevet, at nogen har afvist kontakten. 

Arbejdet bygger på viden om risikofaktorer for partnerdrab som eskalation, gentagelser, trusler, adgang til våben og selvmordstanker. Teamet samarbejder tæt med kolleger, kommuner og behandlingssteder, og omkring en fjerdedel af mændene kommer videre i behandling. Jakob Barfred beskriver indsatsen som akut forebyggelse: “Det er ligesom førstehjælp. Du skal først standse blødningen.”

Politiets egne data viser et markant fald i anmeldelser i sagerne før og efter den opsøgende indsats. Selvom effekten endnu ikke er forskningsmæssigt evalueret, peger erfaringerne på, at tidlig kontakt og fokus på udøvernes handlemuligheder kan være et vigtigt redskab i forebyggelsen af vold mod kvinder og partnerdrab.

Powerkvinderne.dk 

 

 

Derfor er det så svært at bryde fri af en voldelig relation

Hvis du lever i et voldeligt parforhold, kan du blive fastholdt i årevis. Økonomisk afhængighed, psykologisk binding, hensyn til børn og social isolation gør vejen til frihed lang og fyldt med risici. Samtidig kan selve bruddet være både uoverskueligt - og farligt

At forlade en voldelig relation er ikke blot et spørgsmål om at pakke en weekendtaske og gå. For mange udsatte er selve bruddet det øjeblik, hvor faren er størst, og hvor volden kan eskalere.

For at forstå, hvorfor så mange bliver alt for længe i en usund og farlig relation, må vi forstå de kræfter, der binder voldsudsatte til forholdet. Økonomi, psykologi, børn, skam, isolation og risiko spiller hver især en rolle. Samlet skaber de et dominanssystem, der holder mennesker fast i relationen. Her er seks centrale dynamikker, som forklarer, hvorfor bruddet ofte trækker ud.

Læs artiklen på Powerkvinderne.dk 

 

Vi har et fælles ansvar for at bekæmpe økonomisk vold

Økonomisk vold er en overset, men anerkendt form for partnervold. Den handler ikke om penge i sig selv, men om magt – når økonomien bruges til at kontrollere, straffe eller fastholde en partner i afhængighed. Det skriver Anne-Mette Barfod, som er aktuel med bogen 'Økonomisk partnervold - når penge bliver et psykologisk magtmiddel'

Læs indlægget på Powerkvinderne 

Den klassiske voldscyklus - og hvad du kan gøre

Voldscyklussen fastholder den voldsudsatte i et mønster af frygt og håb, og når kærlighed blandes med kontrol, kan der opstå en såkaldt 'traumebinding'. Voldsudøveren bruger skiftevis kulde og kærlighed for at bevare magten – men du kan bryde mønsteret ved at genkende cyklussen og vælge dig selv til

Hvis du er udsat for psykisk vold, lever du sandsynligvis et liv med en partner, der skiftevis bruger kulde og kærlighed for at bevare magten. Disse skift mellem varme og kulde kan fastholde dig i en usund og skadelig relation.

Den klassiske voldscyklus er en kombination af magtbehov, kontrol, følelsesmæssig umodenhed og ofte også ubevidste mønstre, som er formet tidligt i livet – ofte i barndommen.

At genkende voldscyklussen er første skridt mod forandring. Mange bliver i relationen, fordi der også er gode øjeblikke – men det er netop det, cyklussen spiller på. At bryde den kræver mod, støtte og tålmodighed. Det starter med at tro på din egen oplevelse og give dig selv lov til at mærke, hvad du har brug for.

Læs artiklen på Powerkvinderne.dk 

 

10 gode råd, hvis du har en narcissist tæt inde på livet

Måske har du undret dig over, hvorfor du hele tiden føler dig forkert, drænet eller fanget i endeløse forklaringer. Årsagen kan ligge i, at du har er menneske med stærke, narcissistiske træk tæt på. Uden at stille diagnoser kan du lære at genkende mønstrene, begynde at beskytte dig selv og ændre spillereglerne

Vi har alle narcissistiske træk. Vi kan blive selvoptagede, søge bekræftelse, overskride andres grænser eller have svært ved at indrømme fejl. Det er menneskeligt. Men nogle mennesker har så stærke og gennemgribende narcissistiske træk, at det påvirker deres relationer på måder, der kan være dybt skadelige – særligt for de mennesker, der kommer tæt på dem i parforhold, i familien eller måske på jobbet.

Hvis du i længere tid har følt dig forvirret, udmattet eller som om du konstant skal forklare dig, kan det være tegn på, at du er fanget i et usundt mønster. Måske oplever du, at din partner - eller ekspartner - skifter mellem at være intens og afvisende, kærlig og kold, anerkendende og nedgørende. Det kan være svært at sætte ord på – men noget føles forkert.

I videoer på YouTube sætter den populære amerikanske coach og forfatter Mel Robbins fokus på netop dette: Hvordan du kan genkende narcissistisk adfærd – og vigtigst af alt, hvordan du passer på dig selv. For det handler ikke om at stille en diagnose. Det handler om at forstå, hvilke mønstre, du er vævet ind i - og filtre dig selv ud af det spil, du ufrivilligt er blevet en del af.

Læs artiklen på Powerkvinderne.dk 

 

Dine vaner styrer, hvordan du reagerer i svære situationer

Vi er alle sammen vanedyr, og en stor del af det, vi foretager os hver dag, er styret af ubevidste vaner. Hvis du vil ændre noget i dit liv, kan du derfor med fordel stille skarpt på, hvordan du vanemæssigt reagerer i følelsesmæssigt svære situationer, lyder det fra adfærdspsykolog

“Vi er, hvad vi gentagne gange gør. Den store præstation er derfor ikke en handling, men en vane.” 

Citatet er af den græske filosof Aristoteles, som med sine ord fremhæver betydningen af vores vaner, fordi der i vanen ligger en gentagelse, som over tid skaber forudsigelige resultater.

Vi forbinder ofte vaner med sundhed, men vaner er andet og mere end kost og motion. En vane kan også bestå i please andre for at undgå konflikter i et forsøg på at sikre den gode stemning.  

Anders Colding-Jørgensen er adfærdspsykolog. Han har i mere end 20 år arbejdet med vaner og er forfatter til flere bøger, blandt andet bogen ’Hov, et egern’ om vores digitale tjekkeadfærd. Derudover har han stiftet ’Vaneinstituttet’, som er et gratis tilbud til alle, der kæmper med deres vaner og ønsker at forstå dem bedre.

Læs artiklen på Powerkvinderne.dk

 

Når din mors kærlighed var betinget og uforudsigelig

Hvis du har haft en opvækst med manipulation, følelsesmæssig ustabilitet og grænseoverskridende adfærd, kan det være, fordi din mor har borderline eller narcissistiske træk. Du har måske fået at vide, at det er dig, der er forkert, men det er ikke dig, der var problemet

PSYKISK VOLD I BARNDOMMEN: Måske har du haft tanker, du ikke tør sige høj om, at du hader din mor og ønsker hende hen, hvor peberet gror. Tanker, der rammer som lyn, og som du bagefter forsøger at skubbe væk med alt, hvad du har. For hvem tænker sådan om sin egen mor? Hvad siger det om dig?

Mange kvinder føler sig som dårlige mennesker, når de har det sådan – og det gør kun skammen værre. Men virkeligheden er, at disse tanker ofte ikke kommer ud af det blå. De er født i barndommen, hvor kærlighed ikke var tryg. Hvor morens kærlighed var betinget, lunefuld eller manipulerende.

Sådan lyder det fra psykologien Kim Sage i en video på Youtube med titlen Borderline moms: What it feels like for daughters when moms have severe borderlige traits.

Hvis du har haft sådanne tanker om din mor, betyder det ikke, at du er ond. Det betyder, at du har været presset ud i en følelsesmæssig overlevelsesstrategi, som dit nervesystem har udviklet for at beskytte dig.

Læs artiklen på Powerkvinderne.dk 

 

Familietraumer: Det begyndte ikke med dig

Et traume kan gå i arv gennem flere generationer, og derfor kan du opleve symptomer på blandt andet frygt, angst og tvangstanker, også selvom du ikke selv har været udsat for den traumatiske oplevelse, der forårsager dine symptomer

Hvis din bedstemor har mistet et barn, eller din oldefar er faldet i krigen, kan disse traumatiske begivenheder påvirke familien følelsesmæssigt gennem flere generationer. Forskning peger på, at traumer kan nedarves gennem generationer, så vores egne børn og børnebørn i praksis kan blive påvirket af de traumatiske oplevelser, vi selv har haft i vores liv.

Ifølge psykolog Vitha Weitemeyer er der tale om en form for følelsesmæssig arv:

”Den neurovidenskabelige vinkel er, at traumer har en påvirkning på generne, og det er også min erfaring som psykolog, hvor jeg i mange år har arbejdet med såkaldte familieopstillinger. Under disse familieopstillinger har vi fokus på, hvordan traumer og familiemønstre kan forplante sig i familien og gå i arv mellem generationer.”

Læs artiklen på Powerkvinderne.dk

En klog kvinde bryder stille og roligt med disse fem typer mennesker

Den amerikanske forsker og sociolog Brene Brown har i årtier arbejdet med mod, sårbarhed og grænsesætning. Hun har identificeret fem typer mennesker, der kan underminere din trivsel. Find ud af, hvordan du genkender dem – og hvorfor du gør klogt i at trække dig fra relationer, der dræner dig

Du har mærket det før: Den anstrengte stemning. Hvordan du mister din energi. Den lille, indre stemme, som hvisker i dit øre, at du mister dig selv, hver gang du er sammen med en bestemt person.

Brene Brown forsker i mod, sårbarhed og integritet. I en video på Youtube med titlen A Wise Woman Silently Cuts Ties With 5 Types of People beskriver hun fem typer af mennesker, som det koster for meget at have tæt på. Hvis du har nogle af disse typer tæt på dig, opfordrer hun dig til at vælge anderledes – ikke med drama, men med ro. Ikke med vrede, men med visdom.

Der er ifølge Brown en ro i at vide, at du ikke længere skal please dem, der dræner dig.

 Læs artiklen på Powerkvinderne.dk

 

Masken krakelerer, når narcissisten bliver ældre

Tidens gang påvirker os alle, men for narcissisten kan tidens tand føles ubarmhjertig. Den facade, der har skjult narcissistens sårbarhed, begynder at krakelere, og det kan have store konsekvenser for dig, der er tæt på

Narcissistisk adfærd er præget af grandiositet, manipulation og mangel på empati. Personen opbygger en facade for at udstråle overlegenhed og søger konstant beundring og validering fra omgivelserne. Denne facade fungerer som et værn mod frygten for at blive afsløret som utilstrækkelig. Men alderdommen udfordrer denne maske.

Det fortæller psykologen Brene Brown i en video på Youtube med titlen When Narcissists Get Older They Do This.

Brown forsker i menneskers sårbarhed og beskriver narcissisme som en forsvarsmekanisme, der maskerer en dyb følelse af utilstrækkelighed og skam. Når udseendet falmer med alderen, og status forringes, bliver det sværere at opretholde illusionen om kontrol. Det kan føre til en intensiveret søgen efter opmærksomhed og en stærkere afhængighed af de nærmeste. Som pårørende kan du derfor opleve, at et narcissistisk menneskes forsøg på at fastholde sin facade bliver mere påtrængende og til tider opslidende.

Læs artiklen på Powerkvinderne.dk

Psykolog: Et godt selvværd beskytter dig mod psykisk vold

Hvis du er udsat for psykisk vold, kan du føle, at du bliver nedbrudt indefra og mister troen på dig selv og dit eget værd. Derfor har du brug for at styrke dig selv, fokusere på dine kvaliteter og drage omsorg for dig selv, lyder det fra psykolog Anne-Cathrine Blegvad

Selvværd er grundkernen i os selv. Der er den måde, vi tænker om os selv og vores eget værd på. Når vores selvværd er sundt, er vi i stand til at elske os selv på godt og ondt, og vi har samtidig styrken til at leve det liv, vi ønsker at leve. Det betyder, at vi træffer gode beslutninger på egne veje både i forhold til den karriere, vi ønsker os og den partner og de venner, vi gerne vil have i vores liv.  

Mange forveksler ifølge psykolog Anne-Cathrine Blegvad selvværd med selvtillid, men selvtillid er noget ganske andet:

”Når vi har selvtillid, har vi tillid til, at vi er i stand til at præstere det, vi skal. Vi ved med os selv, at vi er dygtige til vores job eller til at fremstille hjemmelavede tapas, så englene synger. Men høj selvtillid er ikke det samme som, at vi føler os gode nok inderst inde.”

Læs artiklen på Powerkvinderne.dk